Alle historier har deres skurke og helte – også Sønderjyllands. Gode historier har altid været båret af personer, som giver fortællingen spænding og dramatik. Skurken er en klassisk karakter, der som regel er drevet af negative personlige egenskaber som gerrighed, behagesyge, nidkærhed, selvglæde og i øvrigt er korrupt og holder med fjenden. Derfor bevæger han eller hun historien i en uønsket retning. Heroverfor står helten, der uden egen vinding for øje, kaster sig ud i et tappert forsvar for det rette, det gode og de svage. Helten har vid, holder sin sti ren og er vores ven.
Ikke sort/hvidt
Sønderjyllands historie har også sine skurke og helte, men når historikere kradser i overfladen, viser det sig ofte, at skurkene ikke var helt så slemme, og heltene ikke helt så gode som hidtil antaget. Skurkene bliver rehabiliteret og heltene pillet ned fra piedestalerne.
Det er denne problematik, der er i centrum, når Historisk Samfund for Sønderjylland indbyder til fire foredragsaftener, hvor otte historikere tager skurke og helte i landsdelens historie op til revurdering. Foredragene foregår fire mandage i marts i fire forskellige forsamlingshuse i Tønder og Haderslev kommuner og gentages til efteråret i Aabenraa og Sønderborg kommuner. Foredragene indgår i kulturaftalen mellem de fire sønderjyske kommuner.
Mandag 1. marts kl. 19.30 i Arnum Forsamlingshus
Knud Lavard & Den kullede greve, Gerhard den Store
Foredragsholdere: Historiker Karsten Lykke Sørensen og overinspektør Lennart Madsen.
Tilmelding til Jonna Skøtt på mail: jonna.skoett@mail.dk
eller pr. telefon på M 24 61 67 48
Du kan også tilmelde dig i Arnum Bageri
Mandag 8. marts kl. 19.30 i Bredebro Forsamlingshus
Kansler Kielmannseck på Gottorp Slot & feltmarskal Hans Schack
Foredragsholdere: Historiker Mikkel Leth Jespersen og universitetslektor Carsten Porskrog Rasmussen.
Tilmelding til Ruth Ørbøk Petersen på mail: ruthjorgen@mail.tele.dk
eller pr. telefon: 7471 1356
Mandag 15. marts kl. 19.30 i Jejsing Forsamlingshus
Prins Frederik Af Augustenborg (prinsen af Nør) & general de Meza
Forskningschef Hans Schultz Hansen og museumsinspektør Inge Adriansen.
Tilmelding til Mogens Gabs på mail: gabs@jejsing.dk
eller pr. telefon: 7473 4476
Mandag 22. marts kl. 19.30 i Branderup Forsamlingshus
Kniplingsdepot-leder Hansigne Lorenzen & Danevirkes redningsmand
Søren Telling
Museumsinspektør Inger Lauridsen og museumsinspektør René Rasmussen.
Tilmelding til Bjarke Holm på mail bjarkethorsten.holm@gmail.com
eller pr. telefon: 74835450
Hansigne Lorenzen
I 1905 debuterede hun som forfatterinde under pseudonymet Sven Tange med bogen “Der kæmper et folk”. Senere fulgte en række romaner og digtsamlinger, der alle stærkt bidrog til at hævde dansk sprog og kultur syd for Kongeåen i udlændinghedstidens sidste svære år. Hendes sidste bog “Di gammel Søkaptejner”, er folkelivsbilleder på rim i vestslesvigsk folkemål (1945).
Hansigne Lorenzen arbejdede på at redde prikkebreve og kniplinger fra at gå til Berlin i tiden før 1920 samt på, med støtte fra kvindekredse i Danmark, at genoplive “De Tønderske kniplinger”. Gennem et monopol, “Det Tønderske kniplingsdepot” med dronning Alexandrine som protektor, søgte hun hjælp fra egnens kniplersker at genskabe et kunsthåndværk. For sit arbejde modtog hun den kongelige belønningsmedalje i guld med krone.
I 1952 døde Hansigne Lorenzen.
Søren Christian Christensen Telling
blev født i København den 26. januar 1895.
Blev uddannet til lærer og senere som tømrer og musiker. Blev korporal i Sikringsstyrelsen under 1. verdenskrig, hvorefter han i 1919 meldte sig som frivillig til Dansk-Baltisk Auxiliær Korps, hvor han som løjtnant deltog i den estiske frihedskamp. Han blev taget til fange af russerne, men blev hurtigt løsladt og arbejdede derefter som skov-arbejder i Estland i perioden 1922-26.
Hjemme i København etablerede han sig som tømrermester og fabrikant og som udøvende musiker i perioden 1926-39. På baggrund af sin store interesse for Danmarks oldtid var han i perioden 1939-45 tilknyttet Det Slesvig-Holstenske Landsmuseum i Kiel og deltog i flere udgravninger på Danevirke.
I slutningen af 1944 opstod blandt ivrige nazister i Slesvig-Holsten den idé at omdanne Danevirke til en kampvognsspærring i tilfælde af allieret landgang i Jylland. Få dage senere var flere tusinde spadebevæbnede mænd klar til det omfattende gravearbejde, der samtidig ville ødelægge eller i det mindst beskadige oldtidsmindet alvorligt.
Søren Telling fik den idé at kontakte den oldtidsinteresserede Heinrich Himmler, og det lykkedes Telling – i en timelang telefonsamtale – at få Himmler til via et telegram at udstede en ordre om at stoppe gravearbejdet i Danevirke.
Ordren fra Himmler lød i dansk oversættelse:
“De, Søren Telling ved Oldsagsmuseet i Kiel, har efter eget Skøn at gribe ind overfor ethvert Indgreb i Danevirkevolden, der kunde medføre, at den blev uanvendelig som arkæologisk Forskningsobjekt. De er personlig ansvarlig for, at der protesteres i rette Tid. De maa klare dem uden papirlige Beviser paa Deres Opgave, indtil vort Telegram, der afgaar nu, indtræffer. Men det kan vare flere Dage, da alt er bombet her. Slut”.
Efter krigen var Søren Telling “inspektør” på Danevirke-voldanlægget. Han boede med sin familie på selve Danevirkevolden, hvorfra han hver uge inspicerede anlægget på sin motorcykel. Det var på grund af dette arbejde han fik tilnavnet “Den danske jarl på Danevirke”. I samme periode var han instruktør ved flere jyske regimenters musikkorps. Fra 1950 var han en flittig foredragsholder over hele Danmark.
Søren Telling døde i 1968.