Tag-arkiv: Nyheds Indlæg

Årsmøde i Lokalhistorisk arkiv

Lokalhistorisk Arkiv for Branderup/Rurup indkalder til årsmøde tirsdag d. 16. februar 2010 i Branderup aktivcenter kl. 19.00.  Dagsorden iflg. vedtægterne.

Efter kaffen vil Anne Willadsen fortælle om sit ophold i det sydlige Afrika.

Venlig hilsen fra  bestyrelsen.  Niels Lund

Generalforsamling i Branderup forsamlingshus den 24. feb. 2010

 

Onsdag den 24. feb. 2010 kl 19.30 afholder Branderup forsamlingshus generalforsamling. Kom op i forsamlingshuset og hør bl.a. om;

  • hvordan året er gået
  • hvordan det står til med økonomien
  • hvor langt vi er med planerne om handicaptoilettet

Du er velkommen til at komme med forslag til nye tiltag. 

Der serveres naturligvis kaffe og kage. Vi håber på stort fremmøde.

 Med venlig hilsen Bestyrelsen for Branderup forsamlingshus

Nytårshilsen fra Støtteforeningens formand

Håber alle er kommet godt over julen og sikkert ind i det nye år – Godt nytår til alle.

Dejlig med en hvid jul , men ikke uden besvær – og med lidt banken i bordet fik kommunen da også cykelstierne renset for sne.

Nu ser vi fremad i det nye år 2010  der byder på store tiltag, først foredraget med Bonderøven, håber det bliver en succes , der er allerede mange tilmeldt, men der er plads til endnu flere  – vi skulle jo gerne få et godt overskud til Friskolen og børnehaven.

Og så er der hytten i kirkeskoven, her ligger meget arbejde og venter, heldigvis har mange allerede givet tilsagn om hjælp, det er vi glade for, men vi kan altid bruge en hånd mere, nu skal vi lige have frosten af jorden.

Lidt nyt fra dåsedrengene, vi kom af med 7600 kg aluminiums dåser, samlet over 6 mdr. – meget flot. Dåsedrengene siger mange tak til alle, der gør en indsats med indsamlingen.

 

Alle ønskes hermed et rigtig godt nytår – med venlig hilsen Jens Erik Thomsen.

Glædelig jul og et rigtigt godt nytår

Vinter 2009 i Branderup

Vinter 2009 i Branderup

Branderup hjemmeside ønsker alle læsere og bidragsydere en rigtig glædelig jul 2009 og alt det bedste for alle i det nye år 2010.

Det har været et begivenhedsrigt år og der er planer for 2010. Nogle vil blive opfyldt med gode kræfters hjælp. Som man siger:  Det umulige klares nu .. mirakler tager lidt længere tid, men der arbejdes på alle fronter.

Lokalt oplever vi, at den globale opvarmning er blevet bremset. Klimatopmøde ufortalt.  Fra hjemmesidens aktive medvirkende ønsker vi jer alle en hyggelig og glædelig jul.  I sne står urt og busk i skjul og hvis vi ikke passer på, så gælder det engang måske også dig og mig.

Landsbyjul

Nu skal der igen julehygges i Branderup. Et arrangement med aktiviteter for børn, unge og ældre – Kom og oplev en rigtig hyggelig                                    

                   

LANDSBYJULEFEST

         

Lørdag d. 5. dec. Kl. 13.30 – ca. 16.00 i Aktiv Centret!                              

                                                           

Program:                                           

13.30:                             

Der bydes velkommen og derefter danser vi alle,  BØRN – UNGE – ÆLDRE omkring juletræet.                                       

Julemanden skal vækkes – og mon ikke han har juleposer med til børnene??   (En pose koster 20 kr.)                                      

14.00:         

Udstillings- og Salgsboderne åbner – kom og lav en god julehandel..!!

Branderup Friskole – salg af hjemmelavede ting

Børge Clausen – dekorationer

Inga Schultz – smykker

Jørga Frandsen – spinding af garn

Lis Jürgensen – nisser m.m.

Majbrit Pedersen – patchwork

Poul Nissen – honning

Tordis Hundebøl m. fl. – forskellige hobbyting

Tina & Flemming Jensen – punge, tasker (overskuddet herfra går til Friskolen) Støtteforeningen for Branderup Friskole – salg af kålroer, medlemskort m.m.

Åse & Erich Erichsen – gran og andet                    

Repræsentanter fra Branderup Lokalråd vil være tilstede  

Lokalhistorisk forening har åbent                           

 

 

Ansigtsmaling                        

v/ Helle Aagaard & Anne Dorte Thuesen – for alle børn og barnlige sjæle…

 

 

Musikalsk underholdning v/Friskolens Nissebands                   

Luciaoptog v/Friskolens 3.-6. klasses piger                           

                                                           

Fra kl. 14 er der mulighed for at købe kaffe/gløgg, æbleskiver samt pølser.                  

                   

                           Vel mødt til en hyggelig eftermiddag!

                                                           

                        Arr.: Branderup  Forsamlingshus´ bestyrelse & B.U.I.F.

Det grå guld på tur

I et fantastisk sensommervejr kørte vi til Olsens Paradis, her så vi sten i tonsvis,i Esbjerg fisk i stimer og aftensmaden blev indtaget på Skov Cafe`n. Mad skal helst skylles ned og det blev den med Egern,Bamser og en Bjørn-Bjørnen fik Hans og Sonja med hjem, tror den blev sat af på Kådner nr. 10.Tak til alle som var med til at vi fik en dejlig tur P.B.V. N.G.

Krolf i Branderup

En ny krolf-bane starter Mandag d. 7. Sep 2009 kl. 14.00.

Kom og vær med på den nye bane: Smedegade 3.   En hyggelig og populær sport. Du behøver ikke at tilmelde dig, men det vil være rart om du sender en mail om deltagelse til: abredahl @ mail.dk

Læs Landsbynyt

Branderup Borgerforening er medlem af Landsforeningen af Landsbysamfund.  (LAL).  Der modtages kvartalvis blade, som du kan se her på hjemmesiden.

Når du flytter pilen til “publikationer” kan du fremover læse:  Aktivbladet, Kirkebladet og udgivelsen Landsforeningen af Landsbysamfund.

 Læs bladet ved at trykke på:   Landsforeningen af Landsbysamfund

Nyt fra gymnastikudvalget

“Puls & Styrke” er startet og foregår i Aktiv centret hver mandag fra kl. 18.30 – 19.30. Holdet er for børn fra 12 år og voksne m/k. Yderligere oplysninger fås ved leder Kirsten Illum Jacobsen, tlf. 60378457.

Følgende hold starter i uge 39: Forældre/barn, ca. 1 – 3 år, Krudtuglerne, ca. 3 – 6 år, Turbo kid’s, drenge og piger fra bh.kl. – 3. kl., Stor spring/rytme, drenge og piger, 4. kl. og opefter, Callanetics, voksne m/k, og Træning & Velvære, damer. Se tidspunkt og dag i hjemmesidens eventkalender. Der kommer udførlig omtale af de forskellige hold i næste nr. af “Aktiv Bladet”. Vel mødt til både “gamle” og “nye” gymnaster!

Pensionistforening og efterlønsklub, Krolf.

Vi var 13 personer der tog turen til Tirslund for at få lidt indblik i krolfspillet, Karen Jepsen var vores læremester,- mange tak for det. Vi fik regler,vejledning og gik så igang. Køllerne fandt vi hurtig ud af at bruge men det var straks værre at få kuglen i hullet. De har en sjov bane og et tilhørende klubhus,der drak vi eftermiddagskaffe med Birthes dejlige hjemmebag til.Vejret var fint og det blev en rigtig festlig tur, ja selv Niels havde vi lokket med, og ikke nok med at han cyklede derover han blev også banens bedste,-godt gået mand. A,G.

Krolfspillerne foreviget af Terkel Gad!

Skt. Hans 2009

Skt. Hans aften i Branderup. Det varme og stille vejr var med i planen 🙂

Med atter omkring 100 deltagere, incl. omring 20 børn og unge, så var det en hyggelig komsammen med en inspirerende båltale af Hans Gundesen. Fra Borgerforeningen skal lyde en stor tak til alle, som på forskellig måde bidrog til, at arrangementet igen blev en hyggelig og god aften.

 

 Især var det herligt, at børn og unge med ivrighed og i god stemning lavede snobrød ved bålstedet.

 

Fotos er taget af Jørgen Bisgaard, som lynhurtigt reddede, da Ole’s kamera gik helt i koma !

Besøg hos sognepræst Gerda Jessen

Arrild pensionistforening og menighedsråd havde tilrettelagt en tur til Gerda Jessen i Skorup,vi i Branderup blev tilbudt at være med, det tog 11 personer imod-50 ialt. Vejret viste sig fra den pæne side så vi fik en meget dejlig dag, havde madpakke med som blev spist i det grønne. I Tvillum kirke mødtes vi med Gerda som fortalte om kirken der oprindelig blev bygget som kloster, og derfor en ret speciel bygning. Eftermiddagskaffen blev serveret i præstegården, den har en størrelse af 450 m2 , gammel men gennemrestaureret og meget flot .Haven  ( parken) var ret nyanlagt  både med urtehave og stort drivhus, tomaterne var næsten modne. Senere fik vi en guidet tur omkring Frisenborg gods , middag på Pøt Mølle, og kl. ca. 23 nåde vi Aktivsenteret. Tak til Arrild for godt selskab.V.H.Nete