Tag-arkiv: Friskole

Friskolen blev månedens succes

...and the vinner is...

Lisbeth fortæller - børnene er lutter øre.

Så lykkedes det: Branderup Friskole og Branderup Natur- og Idrætsbørnehave blev kåret som månedens succes af læserne fra JydskeVestkysten. Timingen kunne ikke være bedre: Den faldt sammen med det første offentlige morgensangmøde på skolen. Så der var masser af musik og gode historier, da udgaveredaktør Uwe Iwersen fra JydskeVestkysten i Tønder kom forbi for at aflevere diplomet og et stort buket blomster til skoleleder Lisbeth Østergaard.

Sangens dag på Branderup Friskole

colin i gang

Eleverne og lærerne på Branderup Friskole havde en sjov dag med masser af
musik. Det absolute højdepunkt var en koncert med kunstneren Dennis
McLoughlin. Den irske musiker tryllebandt  store og små elever med sin
guitar og sine sange.
Det var lærer Sanne Jelsberg, som fik sin “gode gamle ven fra Irland”  på
afveje til Branderup Friskole, hvor han gav en lille koncert.
Dagen begyndte ­ og sluttede med fællessang. En halv times motionsdans var
et anderledes indslag på sangens dag.
Sangens dag, som blev en stor succes, sluttede med workshops. Altsammen
selvfølgelig i musikkens tegn.

En god start for Branderup Friskole

Mere end 200 borgere fra Branderup og omegn, deriblandt forældre og elever, fejrede søndag, 10. august, den første dag på Branderup Friskole og Branderups Natur- og Idrætsbørnehave.

Det var en skinnende ren og nyrenoveret skole, som formand Jens Skovsgaard ikke uden stolthed kunne overdrage til Lisbeth Østergaard.


Hun vil prioritere den daglige fortælling i skolens hverdag højt. Masser af inspiration får hun og eleverne af den eventyrlige væg i morgensangsalen, som den lokale kunstner Alma Willadsen har malet. Her er der plads til Grundtvig og Kold, H. C. Andersen, Odin, Thor og Nils Holgersson…

Den første officielle skoledag på Branderup Friskole og Idrætsbørnehaven gik med sang, godt humør og et fristende sønderjysk kaffebord. De mange frivillige, som har bidraget til, at skolen fremstår “som ny”, fik megen ros fra de fremmødte. Branderupperne har engang til vist, at de kan, de vil – og de gør, som flere sagde i deres taler på festdagen.
Og eventyret er ikke slut endnu.

Branderup Friskoles Projekt “Nyt Ansigt”

Så er vi igang  med vores projekt “Nyt ansigt”.Tirsdag den 1. juli 2008 overtog Branderup friskole skolens bygninger, og allerede om onsdagen startede vi op med malearbejdet.

Rigtig mange sagde ja til at hjælpe til.

Den “gamle” garde var på stikkerne og gav som altid en uundværlig hånd med, det er vi virkelig meget glade for!

Også forældrene har været gode til at afse tid til at hjælpe med at vores børn kan starte i en “ny” skole efter sommerferien.

Børnehavebørnenes forældre har været helt imponerende med opbakningen til at børnehaven skal males.

Alt i alt er det simpelthen en fornøjelse!

Her er så en oversigt over hvornår vi arbejder, så der altid er mulighed for at man kan dukke op hvis det viser sig at man har tid til overs.

Alle uger starter vi med fælles rundstykker kl. 9.00. Her fortæller vi om dagens opgaver og så går vi i gang.

Alle bedes selv tage en madpakke med til frokosten, mens vi sørger for drikkevarer.

Uge 28-32 arbejder vi: Mandag, tirsdag og onsdag.

I week-enden i uge 31 arbejder vi også, da flere forældre har ytret ønske om at der blev en week-end med arbejde også. Her starter vi selvfølgelig også kl. 9 med fælles rundstykker.

Vi arbejder samtidig på at få planlagt nogle aftener med arbejde, men det kommer der mere om senere.

Vi glæder os rigtig meget til at se en masse flittige hænder, og som skrevet, skulle tiden tillade det så mød bare op. Der er altid plads til en mere der..

Branderup Idræts- og Naturbørnehave

Præsentation

Branderup Idræts- og naturbørnehave er et pædagogisk pasningstilbud under § 80, fritvalgsordning for børn fra 2 år 9 mdr., til skolestart. Børnehaven drives af Branderup Friskole i særskilt bolig, hvor skolen også har musik/ og værkstedlokale. Branderup er en mindre landsby med naturskønne omgivelser (sportscenter, boldbaner, friskolens legeplads, skov, vandløb, åer, marker, landbrug m.m.)

Kendetegn

Branderup Idræt og Naturbørnehave vil være et sted, hvor børnene mødes med varme, omsorg, tillid, udfordringer og ikke mindst respekt. Vi vægter idræt og natur/ude-livet meget højt. Gennem daglig motion, bevægelse og aktiviteter i naturen, vil børnene få indlæring og oplevelser, der giver det enkelte barn mulighed for at udvikle sig individuelt. Vi ønsker at være en lidt “anderledes” børnehave, hvor både ansatte og børn klæder sig på efter årstiden, og uanset vejr og vind, vil vi drage ud og udforske verden omkring os. Vi vil give børnene mulighed for, at opleve glæden ved idræt og indsigt i og respekt for naturen. Børnehaven har et tæt samarbejde med friskolen. Branderup friskoles værdigrundlag vil være kendetegnende for børnehaven. Børnehavebørnene vil have deres daglige gang i friskolens lokaler, og børnene vil være en naturlig del af friskolen. Friskole-ånden med forældreinddragelse og samarbejde vil også være et kendetegn for børnehaven.

Fokusområder

Idrætsdage i Aktivcenter- Daglige oplevelser i natur- Fra jord til bord oplevelser- Sproglig opmærksomhed

Idrætsdage i Aktivcenter vil indeholde:-Rytmik, sang, dans, rim/remser, motorik/bevægelse, koordination, redskaber/redskabsbane, berøring med alverdens små rekvisitter, lege, fri leg m.m

Daglige oplevelser i naturen kan være:-Gå på opdagelse i naturen-Ture ud af huset til eks. kirkeskov, møllen, åer, bæk, sportsplads, byen-daglig bål (samlingssted, madsted, fortællested)-spejderaktiviteter-Finde dyrespor/fugle/smådyr-Sove middagssøvn i naturen

Fra jord til bord oplevelser vil indeholde:-virksomhedsbesøg (eks. mejeri, landbrug, rideskole m.m.)-følge året gang i naturen – Livets fødekæde (eks. spiringsforsøg, høst fra have/skov/natur og lave mad af naturens produkter)

Sproglig opmærksomhed vil være:-Rim/remser-Fortælling. Lytte til en fortælling og fortælle for andre. Danne egne billeder-Samtaler mellem børn/voksne om relevante emner-Sproglege-Teater-Former/figurer/tal/farver m.m.

Ugentlige aktiviteter:– Oplevelser med friskolelærerne- Biblioteksbesøg

Månedlige aktiviteter:-Forældre kaffe- Besøg af dagplejebørn/kommende børn

Aktiviteter i løbet af året:- emneuger/temauger alene eller sammen med friskolen- 1-2 forældresamtaler- 2 forældremøder- primitiv koloni/overnatning- Deltage i skolens traditioner (eks. motionsdag, julehygge)- Fastholde egne traditioner- Bedsteforældredag- “Gæster”- Førstehjælpskursus Hver dag vil der være skriftlige informationer om dagens aktiviteterDer vil være ugentlige/månedlige informationer til forældrene om aktiviteter. Alle nye børn i Branderup Idræts- og Naturbørnehave vil forinden start modtage en velkomstpakke med vigtige informationer m.m. Der aftales gerne besøg i børnehaven inden start. Forældre får tilbudt samtale 3 mdr. efter start. Førskolebørnene vil i løbet af foråret “varmes” op til skolestart, og lave skoleforberedende aktiviteter.

Åbningstid:- Mandag- torsdag 6.30-16.30 Fredag 6.30-16.00 Børnehaven har lukket 5 uger i løbet af året. Mere information om dette senere.

Priser:

barn 1550 kr. mdr.
barn 775 kr. mdr.
Kun heldagspladser. Der ydes ikke økonomisk friplads.

Ideen til Branderups Idræts & Naturbørnehave er født!

Ambitionsniveauet fejler ikke noget i Branderup. Landsbyen skal have en idræts og naturbørnehave i tilknytning til Branderup Friskole!Det blev engagerede forældre sammen med friskolens bestyrelse tirsdag aften efter et informationsmøde om børnehaven i Branderup enige om.
»Vi skal kunne tilbyde noget unikt – passende til vores friskole«, siger formanden for Branderup Friskoles bestyrelse, Jens Skovsgaard.

Bestyrelsen glæder sig over opbakningen fra forældrene:
»Det er dejligt at høre, at »Branderups Idræts og Naturbørnehave« bliver en »vi«-børnehave, hvor forældrenes engagement og indflydelse bliver afgørende. I en tid, hvor mange institutioner skærer ned, sætter vi vores ambitionsniveau op! Men kvalitet koster penge – og selv vi kan ikke tilbyde en bedre børnehave til en mindre pris end de offentlige.«

   Forældrene, som melder deres børn ind i »Branderup Idræts & Naturbørnehave«, træffer et bevidst valg af en børnehave, hvor børnene skal udforske – og lære at få respekt for naturen dagen lang. I Kirkeskoven, for eksempel, og på naturstierne rundt omkring Branderup. Det meste af tiden vil børnene være udenfor. De vil se årstiderne skifte – se hvordan kornet vokser og lære hvordan man ernærer sig sundt.

“Branderups Idræts og Naturbørnehave” får børn lov til at udforske naturen. Dagen lang. foto: Branderup Friskole

En dag om ugen flytter børnene ind i Aktivcentret, hvor de tumler rundt på Tarzan-banen, leger til rytmik og laver grundlæggende motorisk træning…

En god dag på Toftlund Messen

Branderup Friskoles bestyrelse var på Toftlund Messen for at præsentere Friskole- og børnehave-projektet. Det har været en god weekend med mange besøgende ved vores bode, som vi havde ved siden af JET.
Mange mennesker kiggede forbi vores stand – de fleste af nysgerrighed, men der var også nogle, som tog vores informationsmateriale med hjem for at nærlæse det.
Interessen var selvfølgelig størst blandt børnefamilier og flere af dem, vi har talt med, har faktisk overvejet Branderup Friskole som en skole-mulighed for deres børn.

Men også blandt de ældre messegæster, børn og de unge, som ikke selv har børn endnu, var interessen stor – hvis ikke lige for Branderup Friskole, så ihvertfald for friskolens gule, gasfyldte luftballoner, som fristede besøgende i alle aldre – og med alle armstørrelser (se billedet balloner til alle armstørrelser!!).

Branderup Friskole har ansat 5 lærer

Branderup Friskole har nu sit lærerteam på plads. Efter en weekend med spændende ansættelsessamtaler har bestyrelsen og friskolens leder Lisbeth Østergaard ansat 5 lærer.
“Vi havde indkaldt 13 spændende kandidater, der alle brændte for at blive lærer på Branderup Friskole”, siger bestyrelsesformand Jens Skovsgaard.

“Der var 25 ansøgere i alt, deriblandt mange dygtige, så det var et krævende arbejde, at vælge. Men vi føler os rigtig godt tilpas med vores beslutning – og alle fag er dækket ind.”

Søndag, den 18. maj, fra kl. 14 til 16 inviterer Branderup Friskole igen til “Åbent hus”. Der kan forældre og elever få en snak med de kommende lærere og skolelederen. De vil desuden fortælle om hvordan friskolen vil se ud i hverdagen.


“Dagen vil naturligvis også være åben for nye indskrivninger” tilføjer formanden. “Alle med interesse for Branderup Friskole er hjertelig velkomne.”

Så er Branderup Friskole klar med en børnhave til 1. august!

Nu er det ganske vist: Branderup Friskole er klar med en børnehave til 1. august 2008! Derfor inviterer bestyrelsen tirsdag, 1. april, kl. 19, kommende forældre til børn i friskolens børnehave og alle interesserede til et informationsmøde i Branderup Aktiv Center.Naturligvis er også de forældre velkomne, hvis purk kun er et år eller halvandet år ung!

På mødet vil bestyrelsen gøre rede for fritvalgsordningen under paragraf 80, som vil danne den juridiske ramme omkring den fremtidige børnehave. Desuden vil børnehavens værdiggrundlag, hverdag og personaleforhold være centrale emner på informationsmødet. Forældre og andere interesserede vil have lejlighed til at få svar på deres – sikkert mange – spørgsmål.

Børn og forældre kan glade sig. Der vil også i fremtiden være en børnehave i Branderup. Friskolens bestyrelse inviterer til informationsmøde tirsdag, den 1. april.

Alle er velkomne – bestyrelsen giver kaffe og kage.  🙂