Spring til indhold

Branderup Friskole

Branderup Friskole

Om vores skoleledere.

Nuværende skoleleder Joan Emiliussen.

Startede til skolestart i august 2017, efter at Friskolen har bestået i 9 år.

 

—————————————————————————————————–

Branderup Friskolestart!

Branderup Friskole har et ansigt udadtil: Bestyrelsen ansatte en ildsjæl som skoleleder. Det var en særdeles engageret og en vaskeægte friskole-kvinde, som stod i spidsen for Branderup Friskole. Bestyrelsen ansatte Lisbeth Østergaard, forhenværende leder af Mellerup Friskole ved Randers igennem 17 år.


“Lisbeth Østergaard er et menneske, som brænder for friskolesagen og for børn. Hun er fuld af energi og glæde. Ja, vi betragter hende som en appelsin, der er faldet ned i vores turban”, sagde Jens Skovsgaard, daværende formand for friskolens bestyrelse.

Lederen af Branderup Friskole er allerede et kendt ansigt i landets friskolekredse: Sammen med sin mand Hugo Vermund har hun blandt andet været med til at starte Rovvig Efterskole på Mors op.
Det var Branderup Friskole´s værdigrundlag og visioner, hun blev betaget af og som gjorde, at hun søgte stillingen. “Og så er der jo også det helt nye Aktivcenter. Sådan et ville vi gerne have haft i Mellerup!”, siger hun begejstret.

Det var med ro i sindet, den mangeårige leder forlod Mellerup Friskole, som hun betegner som en velfungerende og god skole. Da Lisbeth Østergaard startede der som skoleleder i 1990, havde skolen 44 elever. Da hun stoppede talte den 96 børn og unge, tal som taler for sig selv.
“Tryghed i hverdagen, varme og interesse for det enkelte barn”, det er ingredienserne for hendes opskrift på succes – den vigtigste forudsætning for at skabe glæde, sociale og fagligt dygtige mennesker, som Lisbeth Østergaard, mor til tre voksne drenge, siger.

Friskolelederen har altid været et særdeles aktiv medlem af lokalsamfundet og ved om nogen, hvad det betyder, at bygge en Grundtvig-Koldsk Friskole op – takket være egen erfaring og igennem sit 10 år lange virke i hovedbestyrelsen for Dansk Friskoleforening.

“Hvis jeg endnu en gang skal kaste mig ud i noget nyt og spændende, så er det nu!”, sagde 55årige Lisbeth Østergaard om sin beslutning, for at rykke teltpælene op og flytte til det Sønderjyske.
Med i bagagen har hun sit credo: “Det, man brænder for, kan man lære fra sig!”

Kommende arrangementer

  • Generalforsamling, Branderup vandværk og Lokalråd
    • Dato: 19/03/2024
    • Tidspunkt: 19:00 - 22:00
  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *