Spring til indhold

Det var Kattens!

Det var kattens.

 

Da vi købte huset her i Branderup år 2000 fulgte der en arrig hunkat med.

Den fik en killing under mine besøg her for at istandsætte til indflytning.

Nu 12 år og navngivet Bølle.

Den gemte killingen i et 5 tommers plastic rør uden for bryggerset.

Året efter havde den igen været i løbetid og fødte 2 killinger, med hjælp og opmærksomhed fra min kone. Den ene killing døde ved fødslen, den anden blev afvist af hunkatten. Hanne udøvede al sin viden og erfaring som sygehjælper.

Den blev håndfodret op med kærlig pleje.

Jeg døbte den Finito — den sidste. Jeg ville ikke have flere husdyr.

 

Som livet formede sig, blev hunkatten aflivet hos dyrlægen.

Den var meget agressiv over for alt og alle og fik diagnosen svulst på hjernen.

Bølle blev min kat. Den tilknyttede sig meget til mig.

Finito blev Hanne’s kat. Det fremgik på hundreder af måder.

 

Så skete det:

Omkring kl 21.30 mandag d. 27.8.2012 blev der banket på døren af en yngre dame.

Hun fortalte, at hun havde påkørt en kat, men ikke kunne finde den.

Det var sket lige ud for min hjørnegrund Bygaden/Branderupvej. Damen havde

en god beskrivelse af katten og hørt den ramme bilens undervogn.

Jeg fandt en lommelygte frem til hver af os, og vi søgte omkring, hvor det

var sket. Lige ud for min indkørsel.

Det gav ikke resultat, og jeg gav hende mit mobilnummer, fordi hun dels var

lidt rystet og dels gerne ville vide, om den blev fundet.

 

Få minutter efter vi havde taget afsked, bankede det igen på døren.

Damen, Pia, havde kun kørt mindre en 100 meter mod Agerskov, da hun fandt

stakkels Finito midt på vejen. Død.

Pia bar katten tilbage og lagde den foran min bryggersdør.

Ja, desværre, det var Finito. Han var løbet over vejen fra marken overfor,

da hun ramte ham. Hvordan han var kommet ca. 80 meter mod Agerskov, kunne

vi kun gætte på. Pia tilbød at begrave Finito for mig. Både Pia og jeg var

ret berørte over uheldet og gav hinanden en trøstende krammer. Men det var

vel uundgåelig og utroligt, at det gik godt i 11 år.

Pia fik Finito med i en papkasse.

 

Rygtet om Finito’s død er vildt overdrevet.

Jeg var 100% sikker på at have identificeret min kat.

Størrelse, farver og fordelingen af farverne i pelsen.

Man siger godt nok, at i mørke er alle katte grå, men det var sgu’ Finito.

Dér lå katten. Umiddelbart ikke kvæstet, men stendød.

Pia foldede den lidt sammen i en papkasse, jeg fandt, og lovede at begrave den.

MEN, til formiddag sad Finito, som den plejer på ydersiden af køkkenvinduet

og ventede på morgenservice.

Jeg er nok lidt flegmatisk af natur, så min reaktion var kun: Det var kattens.

Det kan ikke kun være en drøm. Jeg har masser af detailjer omkring forløbet.

Men nogen har mistet deres kat, som er blevet kørt væk og begravet.

Det har udviklet sig til en lomme-gyser. Med mange implikationer på flere

plan.

 

En mulig svar på gåden kan være, at Pia godt nok har ramt min kat, men den

brugte endnu eet af sine 9 liv. Den har en mindre flænge under højre øje

og er lidt hævet i øjenpartiet, men ellers helt, som den plejer at være.

Tilfældig er en anden kat blevet påkørt og dræbt bare mindre end 100 meter

væk. Den lignede til forveksling Finito.

 

 

De venligste hilsener og tanker

Ole Post

 

Del på Facebook

Kommende arrangementer

  • Fællesspisning i Branderup
    • Dato: 05/04/2024
    • Tidspunkt: 18:00 - 20:30