Forfatterarkiv: nete

FASTELAVNSFEST i Branderup søndag den 14 febr. fra kl.10.00 til 12.00

for alle fra Branderup og omegn. Kom til en hyggelig formiddag i Aktivcenteret hvor vi slår katten af tønden, også de vokne. Der er konkurrencer, vi får fastelavnsboller, slikposer, sodavand og kaffe. Præmier til bedste udklædning.Venlig hilsen kortklubben og klubudvalget.

Det grå guld på tur

I et fantastisk sensommervejr kørte vi til Olsens Paradis, her så vi sten i tonsvis,i Esbjerg fisk i stimer og aftensmaden blev indtaget på Skov Cafe`n. Mad skal helst skylles ned og det blev den med Egern,Bamser og en Bjørn-Bjørnen fik Hans og Sonja med hjem, tror den blev sat af på Kådner nr. 10.Tak til alle som var med til at vi fik en dejlig tur P.B.V. N.G.

Pensionistforening og efterlønsklub, Krolf.

Vi var 13 personer der tog turen til Tirslund for at få lidt indblik i krolfspillet, Karen Jepsen var vores læremester,- mange tak for det. Vi fik regler,vejledning og gik så igang. Køllerne fandt vi hurtig ud af at bruge men det var straks værre at få kuglen i hullet. De har en sjov bane og et tilhørende klubhus,der drak vi eftermiddagskaffe med Birthes dejlige hjemmebag til.Vejret var fint og det blev en rigtig festlig tur, ja selv Niels havde vi lokket med, og ikke nok med at han cyklede derover han blev også banens bedste,-godt gået mand. A,G.

Krolfspillerne foreviget af Terkel Gad!

Besøg hos sognepræst Gerda Jessen

Arrild pensionistforening og menighedsråd havde tilrettelagt en tur til Gerda Jessen i Skorup,vi i Branderup blev tilbudt at være med, det tog 11 personer imod-50 ialt. Vejret viste sig fra den pæne side så vi fik en meget dejlig dag, havde madpakke med som blev spist i det grønne. I Tvillum kirke mødtes vi med Gerda som fortalte om kirken der oprindelig blev bygget som kloster, og derfor en ret speciel bygning. Eftermiddagskaffen blev serveret i præstegården, den har en størrelse af 450 m2 , gammel men gennemrestaureret og meget flot .Haven  ( parken) var ret nyanlagt  både med urtehave og stort drivhus, tomaterne var næsten modne. Senere fik vi en guidet tur omkring Frisenborg gods , middag på Pøt Mølle, og kl. ca. 23 nåde vi Aktivsenteret. Tak til Arrild for godt selskab.V.H.Nete

Kålrabi.

Mon ikke snart alle Branderupper har fået kålrabi og flæsk, enten på den ene eller anden måde.Vi  tror der må være brug for lidt nyt ,så her er en opskrift.

Gulerødder og kålroer i creme fraiche dresing.-225 gr. kålroer, 225 gr. gulerødder.-dressing-1½ dl.creme fraiche, 1 presset hvidløgsfed, 1 spisk.vineddike.1 tesk. fransk sennep, salt og peber.  Riv roer og gulerødder fint og bland det i dressingen. God fornøjelse.