Månedsarkiv: september 2009

Sporenes Dag 2009 i Branderup

Branderup Borgerforening inviterer igen i år til en vandring ad stierne omkring Branderup.

Mødested og tid:  Branderup Forsamlingshus d. 18.10.2009 kl. 13.30 

Klik her: Sporenes dag 2009 for at se printvenlig version.

Her findes link til:  Spor.dk  som viser “Spor” i hele Danmark

Godt besøgt “Åbent Landbrug” i Branderup

Stort besøgstal ved Åbent Landbrug i Branderup!

 

Søndagens Åbent Landbrug hos Tatiana og Jens Peter Skovsgård blev det helt store tilløbsstykke, ca. 1400 gæster mødte op, (man havde nok regnet med 200 – 400 besøgende). Der var meget at se på hos familien Skovsgård’s veldrevne landbrug, der havde fået flere aktiviteter på plads til dagens gæster. Der var snobrødsbagning, ponyridning, hestevognskørsel, kokassetips og bueskydning. De lokale foreninger var mødt op med stande hvor man kunne blive oplyst om muligheder i Branderup, enkelte stande havde smagsprøver og lidt salg. Der var mulighed for at købe pølser og brød, kaffe og kage og anden drikkelse. Derudover var der selvfølgelig et topmoderne landbrug med en kobesætning på ca. 400 køer, maskiner og foderpladser. Den lokale maskinstation havde sat ekstra maskiner til skue til stor begejstring for små og store drenge.

Det grå guld på tur

I et fantastisk sensommervejr kørte vi til Olsens Paradis, her så vi sten i tonsvis,i Esbjerg fisk i stimer og aftensmaden blev indtaget på Skov Cafe`n. Mad skal helst skylles ned og det blev den med Egern,Bamser og en Bjørn-Bjørnen fik Hans og Sonja med hjem, tror den blev sat af på Kådner nr. 10.Tak til alle som var med til at vi fik en dejlig tur P.B.V. N.G.

Krolf i Branderup

En ny krolf-bane starter Mandag d. 7. Sep 2009 kl. 14.00.

Kom og vær med på den nye bane: Smedegade 3.   En hyggelig og populær sport. Du behøver ikke at tilmelde dig, men det vil være rart om du sender en mail om deltagelse til: abredahl @ mail.dk

“Bonderøven” fortæller i Branderup

“Bonderøven” kommer til Branderup d. 22 januar 2010!

Program: Fællesspisning i Aktivcenter kl. 18.00, der serveres kålrabi. Kl 20.00 starter foredraget med “Bonderøven” fra TV, også kendt som Frank Ladegaard Erichsen, der stammer fra Bovlund Nymark. Han fortæller om sit virke og sine livsfilosofier på en underholdende måde.

Pris: Fællesspisning, foredrag og kaffe 125kr. Foredrag og kaffe koster 100kr. Der sælges drikkevarer hele aftenen.

HUSK i støtter Friskolen og børnehaven ved at deltage, da støtteforeningen for Branderup Friskole og Børnehave står som arrangør.

Alle er meget velkomne, tilmelding til: Marianne Thøisen på  mobil  20723288, send evt sms  

 

 

Verner Bruhn på tlf  74835251

Jens Erik Thomsen på mail : jetudlejning@jetudlejning.com

Venlig hilsen Støtteforeningen.

Jens Erik Thomsen